Det er godt nok dejligt at kunne gå rundt i t-shirs og korte bukser i stedet for flyverdragt og hue. Det med at tage en tur til varmen om vinteren, kunne jeg nu godt vænne mig til.
Jeg befinder mig i øvrigt i Oman lige nu – et sted langt væk fra Danmark, hvor temperaturen er som på en god sommerdag.
De sidste par dage i vinter-Danmark gik fint. Tirsdag var jeg med nogle af de andre fra børnehaven på biblioteket, og torsdag var jeg til dans for sidste gang i et stykke tid. Og så var det ellers tid til at sige farvel til de andre i børnehaven om fredagen.
Lørdag middag to vi af sted mod lufthavnen. Jeg havde været meget spændt, men det var alligevel lykkedes mig at sove helt til kl. 6.30. Til gengæld fik jeg så ingen middagslur.
Flyveturen gik fint, selvom det vist ikke var så populært hos mor og far, at jeg skulle tisse, lige da vi havde fået vores madbakker. Jeg kunne dog ikke rigtig falde til ro, så søvn blev det ikke til – dvs. ikke før indflyvningen til Dubai, hvor jeg faldt i søvn. Så udsigten fra luften må jeg have tilgode til en anden gang.
Vi blev hentet i lufthavnen og kørt til vores store lejlighed, der lå på en stor, kunstig ø formet som en palme. I lejligheden er der hele fire toiletter (hvad man så ellers skal bruge så mange til). Jeg fik da også mit eget værelse, hvor jeg faldt i søvn kort tid efter – men det var også blevet sent.
Næste morgen sov jeg helt til kl. 8.30 – altså Dubai-tid. For faktisk var klokken vist ikke mere end 5.30 – så meget for at komme sent i seng. Resten af formiddagen indtil min middagslur blev da også brugt på at lege i lejligheden.
Om eftermiddagen gik vi ned til den beach club, som var en del af lejen. Her viste det sig, at vi ikke havde det rigtige adgangskort – så der blev ingen svømmetur til mig. Det var meget skuffende.
I stedet tog vi til den nærliggende hotel Atlantis, hvor jeg fik en stor is med krymmelvaffel – hvilket hjalp lidt på min skuffelse over ikke at komme i swimming pool. Dagen sluttede af med en tur i badekaret, der var noget større end min balje derhjemme.
Næste dag lykkedes det os at få det rigtige adgangskort til beach club’en – dog først efter en længere gåtur. Så endelig kunne jeg bade. Poolen var dog ret kold, så i stedet fik vi os nogle liggestole på stranden. Her brugte jeg nogle timer på at grave i sandet og bade. Middagslur blev det dog ikke til, så jeg var ret træt til sidst.
Tirsdag formiddag brugte vi ligeledes i beach club’en. Og efter min middagslur tog vi en taxa til Dubai Marina, hvor vi skal bo, når vi kommer tilbage til Dubai efter at have været i Oman og Bahrain. Her gik vi en lang tur, inden vi sluttede på en restaurant, hvor jeg fik lov til at vælge lige det, som jeg allerhelst ville have – hvilket var pommes frites. De var rigtig søde, og jeg fik en ballon med hjem.
Da vi kom tilbage, gik jeg med far i supermarkedet, hvor jeg fik et Kinder æg. Det var dog et lidt mærkeligt et, for det skulle spises med ske. Men der var stadig en overraskelse i.
Onsdag var der rengøring af lejligheden, så vi var tidligt ude. Vi tog en taxa til en park. Her var den første indgang lukket, så vi måtte gå en lang tur udenom parken til en anden indgang. Selve parken var ret sjov. Der var en stor, sjov legeplads. Og så var der flere isboder spredt rundt i parken
Bagefter gik vi et godt stykke til metroen. Her fik jeg en masse opmærksomhed fra de andre passagerer, der vist nok syntes, jeg var ret sjov. Turen sluttede i et storcenter, hvor vi fik lidt frokost. Vi var dog alle trætte, så vi tog hurtigt hjem. Det blev da også til en sen middagslur.
Efter min middagslur havde mor og far en overraskelse til mig – en forsinket julegave. Jeg fik en iPod, der både kan spille musik og vise video. Det bedste er dog alle de programmer, som man kan få til den. Far havde allerede lagt en del forskellige ind – bl.a. Rasmus Klump spil, vendespil, puslespil, tegneprogrammer, bogstavspil og noget med tal.
Både mor og far var vist ret imponeret over, hvor hurtigt jeg lærte at bruge det – samt ikke mindst hvor god jeg var til spillene. I et spil skulle man tælle fingre og pege på det rigtige tal – intet problem. I et andet spil skulle man skyde balloner ned med det rigtige bogstav – hurtigt lært. Og i et tredje spil skulle man vende to ens brikker – hvilket da heller ikke var noget problem.
Natten til torsdag sov jeg ret dårligt, så vi valgte at blive hjemme om formiddagen, indtil jeg havde sovet middagslur. Om eftermiddagen var vi i beach club’en. Den dårlige søvn betød også, at jeg var i seng kl. 20 – de andre dage var det ellers blevet lidt senere (men der skulle jeg jo også vænne mig til tidsforskellen).
Normal tid i seng er lig med normal tid op. Så for første gang på ferien var jeg oppe kl. 6, som jeg normalt også er det derhjemme. Efter morgenmaden tog vi ud i det samme center, som vi havde været i et par dage før (Mall of the Emirates).
Her oplevede jeg noget mærkeligt. Midt i centret var der en skibakke, hvor folk stod på ski. Og dem som ikke stod på ski, gik rundt i lange, varme frakker – eller blev trillet ned ad en bakke i en stor plasticbold. Meget mærkeligt. Hvis de ville havde kulde, kunne de da bare tage til Danmark.
I det hele taget var de vist ret mærkelige, for når de tog billeder af hinanden, prøvede de at få mig med på billedet, selvom jeg stod på den anden side af ruden og kiggede ind.
Der var også en legetøjsbutik i centret – men børnene i Dubai får vist ikke meget legetøj. I hvert fald var den skuffende lille. Så efter frokosten tog vi hjem igen.
Jeg kunne ikke sove middagslur, så vi gik en tur ned på en legeplads i stedet. Her var nogle andre børn – men mærkelig nok havde de ikke deres forældre med. I stedet var det nogle unge kvinder, som passede dem. Mon det var de samme kvinder, som sov inde i det værelse uden vinduer, som mor og far kaldte “maid’s room”.
Dagen efter skulle vi videre til Oman. Jeg fik dog ikke den bedste optakt, for om natten kastede jeg op – og da Vilde også sov dårligt, var alle meget trætte. Jeg nåede også at kaste op en gang til om morgenen, inden vi tog af sted.
Og det blev værre endnu. Lige inden vi nåede lufthavnen, kastede Vilde op i taxaen. Det var taxachaufføren vist ikke så glad for – men så fik han lidt ekstra drikkepenge, og så var det nok ok.
Men mor og far fik Vilde, klapvogn og bagage ud, skulle jeg passe på taskerne. Og der kastede jeg så op igen – lige udenfor indgangen til lufthavnen. Men godt jeg i det mindste nåede ud af taxaen først.
Så inden vi kunne checke vores bagage ind, skulle Vilde og jeg skifte tøj. Resten af ventetiden i lufthavnen var mor og far vist i højeste alarmberedskab. I hvert fald havde de flere poser klar. Men jeg kastede ikke op mere i Dubai.
Det gjorde jeg til gengæld præcis samtidig med, at flyveren satte hjulene på landingsbanen i Muscat i Oman. Denne gang var far dog klar med en pose – så ingen tøjskifte.
Efter lang ventetid i lufthavnen med at få checket vores pas, kom vi endelig ud i en taxa. Her var mor og far også meget på vagt, men maden blev indenbords.
Vi blev sat af ved vores hotel – troede vi. For taxachaufføren havde misforstået hotelnavnet (selvom far havde checket med ham tre gange). Så vi måtte ud på en ny taxatur, inden vi endelig var fremme. Og da jeg ikke havde fået nogen middagslur, var jeg efterhånden meget, meget træt.
I går formiddags brugte vi så formiddagen på at komme os – og få pakket ud og vaske (bræk)tøj. Efter min middagslur gik vi ud i Muscat. Hold op det er anderledes end Danmark (og Dubai for den sags skyld).
Her går næste alle mand i kjoler (eller i hvert fald noget der ligner kjoler) – og skiltene står på et mærkeligt sprog. Vi spiste på et lokalt spisested, hvor jeg fik meget opmærksomhed af et par unge fyre, som prøvede at snakke fransk til mig – og jeg forstår jo ikke engang engelsk, så hvordan skulle det hjælpe.
Bagefter gik vi over til et kæmpe supermarked, der var meget større en Føtex i Frederiksberg Centret. Faktisk mente far og mor, at det var større end selv de største supermarkeder i Danmark. Så selvom de går underligt klædt og har mærkelige skilte, kan man altså godt få normal mad.
Det var et ret spændende sted. I fiskeafdelingen kunne man købe en sjov fisk, som mor og far kaldte en hammerhaj. Og der var også et kæmpe akvarium med store fisk. Og i frugtafdelingen sad der en mand ved en maskine, der kunne skrælle ananas. Han var så sød, at han gav mig et stykke.
Bagefter tog vi en taxa hjem med alle vores varer. Da vi kom hjem, var både Vilde og jeg meget trætte. Og det var mor og far vist også, for Vilde havde ikke sovet så godt om natten.
Natten til i dag sov alle heldigvis godt, så vi var friske fra morgenstunden. Efter lidt morgenmad gik vi en tur rundt i området, hvor vi bor. Her var en masse huse – og et supermarked, hvor man kunne få en isvaffel til tre kroner. Måske man skulle flytte til Oman.
Efter min middagslur gik vi ud igen, for at finde en pande – for mor og far havde bl.a. købt pølser, men der var ingen pande i lejligheden. Det lykkedes dog ikke at finde en, så mor måtte stege pølser i en gryde.
På gåturen opdagede jeg, hvor meget skrald der lå på gaden. Folk er godt nok ikke gode til at rydde op efter sig.
Og selvom jeg er på ferie, siger jeg (åbenbart) stadig sjove ting. Da jeg legede i formiddags, sagde jeg til mor “Jeg får gæster. Det er nogen I ikke kender”. Mor spurgte “hvem er det?” – hvortil jeg svarede “Det er Grethe og Hans” (to navne jeg har hørt i en bog).
